INFO OM IRAN

Forfatning, indenrigspolitik, herunder menneskerettigheder
Den forfatning, som Iran fik efter revolutionen i 1979, definerer Iran som en islamisk republik, hvor Islam danner grundlag for alle politiske, økonomiske og sociale relationer. Iran er et præstestyre med demokratiske træk. Der er folkevalg til Parlamentet, Majlis (senest den 14. marts 2008), til Præsidentembedet (i 2009) og til lokale råd. Men ikke til posten som landets øverste leder, den Åndelige Leder.

De øverste forfatningsmæssige organer har en tosidet magtstruktur: Den øverste politiske autoritet er tillagt den Åndelige Leder, en fremtrædende lærd gejstlig, der er den teologisk legitimerende leder. Den folkevalgte præsident, der samtidig er regeringsleder, er ansvarlig for den daglige ledelse af republikken.

I den iranske magtstruktur indgår yderlige en række forfatningsorganer. De centrale af disse er ikke folkevalgte. Det gælder således det indflydelsesrige ”Vogterne Råd”, der har til opgave at påse, at al lovgivning er i overensstemmelse med de islamiske love (”sharia”). Rådet afgør endvidere, hvilke kandidater der kan godkendes til opstilling ved folkevalgte organer ud fra en bedømmelse af, om de pågældende besidder det rette islamiske sindelag.

Parallelt med den civile forfatningsstruktur og sideløbende med det regulære iranske forsvar har Iran et militært etablissement, Den Islamiske Republiks Vagtkorps (”Revolutionsgarden”), der har et betydeligt ejerskab af iranske virksomheder og indflydelse i øvrigt i det iranske erhvervsliv. Garden er direkte underlagt den Øverste Leder.

Ved præsidentvalget i 2005 blev den reformorienterede præsident Mohammad Khatami afløst af Mahmoud Ahmadinejad, som repræsenterer en radikal, islamisk politisk linie.

Det iranske styre påkalder sig til stadighed negativ opmærksomhed i den vestlige verden på grund af dets manglende overholdelse af menneskerettighederne. Styret slår hårdt ned på tilløb til politisk opposition gennem lukning af blade og tidsskrifter, vilkårlige fængslinger af pressefolk, studenter, religiøse grupper uden for de anerkendte religiøse minoriteter  samt forkæmpere for menneskerettigheder. Styret tilsidesætter herved forpligtelser, som Iran har påtaget ved tiltræden af internationale konventioner og erklæringer om civile og politiske rettigheder. Antallet af afsagte dødsdomme med efterfølgende eksekveringer er højt.

En dialog om menneskerettigheder mellem EU-landene og Iran har siden 2004 været afbrudt på iransk foranledning. En bilateral dansk-iransk menneskerettighedsdialog er ligeledes afbrudt.

Økonomi, herunder samhandel
Iran er rigt på olie og naturgas og på forskellige mineralforekomster. Indtægter fra eksport af råolie er helt afgørende for den iranske økonomi.

Det økonomiske system bygger på statseje af produktionsmidlerne og på et princip om selv-forsyning. Den private sektor er beskeden. Forfatningsbestemmelser om privatisering af en række statsejede virksomheder er kun gennemført i mindre omfang. Den økonomiske aktivitet er fortsat præget af statssyring og en national, indadvendt udviklingsstrategi. Udenrigshandelen er reguleret af afgifter og forskellige importrestriktioner. Iran har søgt om, men er endnu ikke blevet optaget i Verdenshandelsorganisationen, WTO. Mange virksomheder og basale fødevarer og benzin er stærkt subsidierede.

Den økonomiske vækst, som de store olieindtægter giver grundlag for, har i de senere år ligget på 6% årligt. Inflationen er omkring 30%. Arbejdsløsheden skønnes at være i samme størrelsesorden. Især ungdomsarbejdsløsheden er betydelig. 

Iran har en betydelig vareimport. EU er Irans største handelspartner. Danmarks eksport til Iran androg i 2007 870 mio. DKK og var i 2008 på samme niveau. Danmarks import fra Iran androg i perioden januar til oktober 2007 55 mio. DDK.

Udenrigspolitik
Usikkerheden om det iranske atomprograms udelukkende civile karakter har ført til FN’s Sikkerhedsråds vedtagelse af sanktioner mod Iran med det formål at formå Iran til at udvise den ønskede åbenhed om sit atomprogram og dermed skabe grundlag for forhandling om den vifte af samarbejdstilbud, som Iran på EU’s initiativ blev stillet i udsigt i 2006.

Forhandlinger mellem EU og Iran om en handels- og samarbejdsaftale har været suspenderet siden 2003 som følge af uoverensstemmelserne om Irans atomprogram. Der er således fortsat ikke noget aftalegrundlag for de handelsmæssige forbindelser mellem Iran og EU-landene.

USA har siden den islamiske revolution haft et sanktionsregime over for Iran.